|
| Chokoladekage
Mætter - dessert til 8-12 personer. | |
Del æggene i en skål med hvider og en skål med blommer. Æggehviderne piskes meget stive på maskine 3-4 minutter ved høj hastighed (tilføj evt. en knivspids salt, der gør hviderne mere holdbare). Smørret smeltes (forsigtigt!) i en plastikskål med låg i mikroovnen 1 min og piskes godt sammen med sukkeret. Chokoladen hakkes og smeltes (også forsigtigt) i mikroovnen 3 min i en stor plastikskål. Pisk smør/sukkerblandingen i chokoladen, sigt melet i og pisk igennem. Pisk æggeblommerne i. Vend de piskede æggehviderne i, og "skær" og vend blandingen indtil hviderne er indarbejdede (ikke piske, så forsvinder der for megen luft fra hviderne).
|  
| 
Smør en tynd metalform på 26 cm (8-10 cm høj) og drys den med mel (hæld den overskydende mel fra). Hæld dejen i formen, dæk med sølvfolie og bag den i ovnen på nederste rille ved 160° i ca. 45 min (den vil hæve ret meget, men falder igen) Køl af.
|
Spises lun eller kold, evt. sammen med f.eks. is (med vanille, kaffe eller kanel/stjerneanis) og/eller hindbærkompot (måske bliver kompot for dominerende - brug hellere rå bær). Man kan evt. komme et drys kakao over isen for at presse det kunstneriske indtryk i vejret.
|