Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuer Fisk Fjerkræ Kød

Grønt

Tilbehør

Dessert

Brød

Suhsi (Nori)


Giver ca. 30 stk. Hovedret til 4 personer, forret til 6-8 personer (mætter ret meget)

 

  • 250 g superfrisk fisk (få fiskehandleren til at skære det ud mens du ser på det), f.eks. laks, tun eller kæmpe/tigerrejer. Man kan også bruge agurk til nogle af rullerne

  • 5 ark nori-tang
  • Kogt sushi-ris (af 500 g)
  • Wasabi
  • Eddikevand (eddike/vand 1:5)
  • En bambusmåtte
Sushi nori med laks

  1. Skær fisk/agurk ud i 8-10 cm strimler på 7 x 7 mm.

  2. Læg en plade Nori-tang med den blanke side nedad på bambusmåtten.

  3. Fordel 4 spsk sushi-ris jævnt på tangpladen - dog med 2 cm frit øverst (længst væk fra dig selv).

  4. Læg en stribe fisk/agurk på risen (nærmest dig selv).

  5. Smør lidt Wasabi-pasta (pas på: det er stærkt!!) på fisk/agurk.

  6. Rul pladen stramt sammen ved hjælp af bambusmåtten.

  7. Skær ud i 2-3 cm tykke skiver (ca. 6 stk. pr. rulle) med en fugtet, skarp kniv. En variant: skær rullen i 3 stykker, der hver deles igen på skrå.

 
Bør tilberedes umiddelbart før spisning.

 

NOTE  Kan kombineres med Sushi (Nigiri).

 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2024  -  Opdateret 04-02-2024