Aspargessauce er en variant af veloutésaucen, en opbagt sauce med fond. Fonden er her er hønsefond med aspargessmag og desuden indgår aspargesstykker som regel i saucen.
Ved at lavtemperatur-tilberede aspargesene før de kommes i saucen til sidst, sikrer man et perfekt bid og en blød aspargessmag.
X = sauce med fyld til 1 kuvert (ca. 125 g).
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| SMøRBOLLE | ||
| 16 | Smør (evt. Klaret smør.) | 3 % |
| 10 | Hvedemel | 2 % |
| SAUCE | ||
| 320 | Hønsefond/kraftig kyllingesuppe | 56 % |
| 64 | Piskefløde | 11 % |
| FYLD | ||
| 160 | Grønne asparges (tilberedt al dente) | 28 % |
| 570 | SAMLET VÆGT |
- KLARGØR FOND
- Tilbered asparges og køl dem af (kan gøres 1-2 dage før). Gem de afbrækkede asparges-bundstykker uden at tilberede dem.
- Kog fonden op sammen med aspargesbundstykkerne og væden fra posen (men IKKE de tilberedte aspargesstykker) i en gryde. Lad det koge i 10 minutter under låg og fjern så aspargesbundstykkerne.
- SMØRBOLLE
- Smelt smørret i en anden gryde ved mellem varme til det er smeltet, men IKKE brunet.
- Pisk melet i lidt ad gangen indtil der dannes en jævn grød.
- Bag smørbollen igennem et par minutter ved god/mellem varme (eller sæt den i ovnen for at bage ved 130° almindelig varme i 10 min), så melsmagen forsvinder.
- SAUCE
- Pisk 1/3 af smørbollen ind i den varme fond og pisk til den er jævn før næste klump piskes i.
- Lad sovsen simre i 5 minutter under jævnlig omrøring så den ikke brænder på. Saucen er færdig når den bliver siddende på bagsiden af en ske.
- Pisk piskefløden i og lad det koge op.
- FYLD
- Del de tilberedte asparges i mundrette stykker og kom dem i saucen.
- Smag til med salt, (hvid) peber og citronsaft/hvidvinseddike.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (142 G) |
|---|---|---|
| Energi | 420 kJ | 596 kJ |
| Fedt | 6,8 g | 10 g |
| Mættede fedtsyrer | 4,3 g | 6 g |
| Kulhydrat | 7,5 g | 11 g |
| Sukker | 2,2 g | 3,1 g |
| Protein | 1,8 g | 2,6 g |
| Salt | 4,9 g | 7 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.
