Hovedret, 1 X = 1 kuvert på ca. 200 g.
1 X start g
232
Svind %
1 X slut g
197
X
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| 400 | Skært oksekød (filet, mørbrad - ofte bruges halestykker af mørbraden - eller inder/yderlår), i 1,5 cm tykke skiver, og derefter i 1,5 cm strimler på 6-8 cms længde | 43 % |
| 10 | Karl Johan- eller rørhattesvampe, tørrede | 1 % |
| 12 | Dijon-sennep | 1 % |
| 4,0 | Sukker | 0 % |
| 200 | Gulløg (1 gulløg vejer ca. 175 g), delt og skåret i skiver | 22 % |
| 200 | Champignon, i tykke skiver | 22 % |
| 20 | Olivenolie | 2 % |
| 80 | Creme fraiche 38% | 9 % |
| 926 | SAMLET VÆGT |
- Læg de tørrede svampe i en skål og overhæld med kogende vand.
- Rør sennep med sukker og lidt vand til en tyk pasta.
- Løg og champignon brunes i halvdelen af olien ved god varme.
- Fisk de opblødte svampe op med en gaffel, skær dem i store stykker og kom dem i gryden. Si udblødningsvandet gennem et kaffefilter over i gryden.
- Skru ned og lad det simre i 20 min under jævnlig omrøring uden låg (så noget af væden koger væk).
- Varm den anden halvdel af olien godt op på en ny pande og brun kødet et par minutter heri, ca. 200 g ad gangen. Læg kødet over i den anden gryde efterhånden som det brunes.
- Kom sennepspastaen og halvdelen af creme fraichen i, smag til med salt og peber og varm igennem 2-3 min under omrøring.
- Ved servering lægges den anden halvdel af creme fraichen ovenpå i klatter – dette kan evt. udelades, hvis man synes det er fedt nok i forvejen. (Man kan også drysse med lidt finthakket persille, men det er vist ikke originalt tilbehør.)
Server med kartoffelmos eller ris.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (232 G) |
|---|---|---|
| Energi | 728 kJ | 1.689 kJ |
| Fedt | 11,8 g | 27 g |
| Mættede fedtsyrer | 5,0 g | 12 g |
| Kulhydrat | 7,1 g | 16 g |
| Sukker | 1,8 g | 4,2 g |
| Protein | 9,8 g | 23 g |
| Salt | 0,1 g | 0,2 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.
