Sprøde, karamelliserede brødstykker der er et godt tilbehør/modspil til desserter med fed creme som Stikkelsbærfool. Kan næsten spises som slik i sig selv.
Dessert. 1 X = 1 bageplade med 24 småkager á ca. 10 g.
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| 106 | Sødmælksfranskbrød (en 2 cm skive vejer ca. 40 g), skåret i 10 cm lange 2x2 cm klodser | 43 % |
| 26 | Smør | 11 % |
| 9 | Kanelstang, pulveriseret | 4 % |
| 79 | Sukker | 32 % |
| 26 | Smør | 11 % |
| 246 | SAMLET VÆGT |
- Pulveriser kanelstangen i en morter og stød den derefter sammen med sukkeret, så det hele bliver til pudder.
- Smelt smørret.
- Pensl brødklodserne med det smeltede smør og vend dem i kanelsukker.
- Steg dem gyldne på en tefalpande ved god varme i smør (pas på: det branker pludseligt).
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (62 G) |
|---|---|---|
| Energi | 1.639 kJ | 1.016 kJ |
| Fedt | 18,2 g | 11 g |
| Mættede fedtsyrer | 11,7 g | 7 g |
| Kulhydrat | 50,6 g | 31 g |
| Sukker | 32,4 g | 20 g |
| Protein | 4,0 g | 2,5 g |
| Salt | 0,7 g | 0,4 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.
