Kyllingerullerne forberedes flere dage i forvejen (dette vil mørne kødet), og brunes lige før servering for at få brunt skind.
Hovedret. 1 X = 1 servering på ca. 145 g (170 g hvis fyldt med hvidløgscreme).
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| KYLLINGELåR | ||
| 676 | Kyllingeoverlår, udbenet (et udbenet kyllingeoverlår/cuvette vejer ca. 130 g) | 84 % |
| FYLD (EVT.) | ||
| 130 | Hvidløgscreme | 16 % |
| 806 | SAMLET VÆGT |
- Lav kyllingerullerne (se evt. trin-for-trin-vejledning her)
- Krydr de udbenede kyllingelår med salt og peber på begge sider.
- Læg hver kyllingelår med skindet nedad på varmefast køkkenfilm.
- Fordel evt. hvidløgscreme midt på kødsiden.
- Fold stykket lidt sammen og fordel skindet så jævnt som muligt.
- Rul det stramt sammen til en roulade.
- Tag fat i enderne og rul stykket rundt som et sjippetov så kødet strammes op.
- Fold enderne ind under rullen, så filmens ender holdes lidt fast.
- Tilberedning
- Tilbered i dampovn (eller sous vide) ved 64° i 3 timer. Alternativt i en varmluftovn ved 80°.
- Læg gerne på køl i op til et par dage.
- Genopvarmning og bruning
- Fjern filmen fra rullerne og dup dem tørre.
- Brun dem i en 270° varmluftovn i 6-7 min (på bagepapir).
Server f.eks. med ovnbagte kartofler og en grøn salat. Eller safranris med berberisbær, pistacienødder og krydderurter samt krydret salat med rødbeder, porrer og valnødder. Eller pasta. Ellers ris.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (202 G) |
|---|---|---|
| Energi | 723 kJ | 1.460 kJ |
| Fedt | 11,5 g | 23 g |
| Mættede fedtsyrer | 4,7 g | 9 g |
| Kulhydrat | 1,1 g | 2,2 g |
| Sukker | 0,4 g | 0,8 g |
| Protein | 16,2 g | 33 g |
| Salt | 0,2 g | 0,4 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.
