Melonsorbet (Musso mini)

Let og frisk dessert med fin smag af melon. Kan også bruges som en “gane-renser” efter hovedretten ved en større middag.

(Del af) dessert, 1 X = ca. 1.100 g som er den maksimale mængde der kan være i en Musso mini. Det giver 10 kuverter á ca. 110 g (3 kugler).

1 X start g
1.717
Svind %
1 X slut g
1.614
X
GRAM INGREDIENS ANDEL %
580 Cantaloup-melon (en cantaloup-melon indeholder ca. 450 g kød), kun kødet 34 %
812 Sukker 47 %
58 Sukkerlage 3 %
174 Citron-saft (der er ca. 40 g saft i en stor citron) 10 %
35 Portvin 2 %
58 Æg, hvide (der er ca. 35 g i en æggehvide) 3 %
1.717 SAMLET VÆGT
  1. Blend kødet sammen med sukker og portvin.
  2. Hæld i ismaskinen og kør det indtil det er let stivnet, men stadig flydende.
  3. Pisk æggehvide let sammen med en gaffel og hæld den i (æggehviden gør sorbet lettere og mere sammenhængende).
  4. Kør på maskinen indtil massen er stivnet.
  5. Kom i en beholder der netop kan indeholde det hele, dæk med bagepapir og låg, og stil i fryseren.

NOTE  Hvis sorbeten ikke skal bruges som dessert, men som forfrisker mellem f.eks. hovedret og ost, skal man udelade sukkeret.

Tag sorbeten op af fryseren og stil den i køleskab 20-25 min (10-15 min ved stuetemperatur hvis man har travlt) før isen kugles.

NÆRINGSINDHOLD PR. 100 G PR. X (1.717 G)
Energi 283 kJ 4.859 kJ
Fedt 0,1 g 1,7 g
Mættede fedtsyrer 0,1 g 1,7 g
Kulhydrat 12,2 g 209 g
Sukker 11,6 g 199 g
Protein 3,8 g 65 g
Salt 0,2 g 3,4 g

gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *