Pommes Anna

Retten tager noget tid at tilberede, men bliver næsten bedst, hvis det meste er lavet et par dage i forvejen og først bages færdige og sprøde lige før servering.

Nødvendigt udstyr: Ovnfast fad/bradepande (på billederne er den på 20×30 cm og passer til 10-12X) og en plade, der lige netop passer ned i fadet.

Tilbehør, 1 X = 1 kuvert på ca. 160g.

1 X start g
188
Svind %
1 X slut g
160
X
GRAM INGREDIENS ANDEL %
1.750 Mellemstore, skrællede kartofler 93 %
84 Smør 4 %
21 Maldonsalt 1 %
1,0 Friskkværnet peber 0 %
28 (Evt.) Friske krydderurter som timian, persille eller rosmarin 1 %
1.884 SAMLET VÆGT
  1. Mindst 8 timer i forvejen (gerne 1-2 dage)
    1. Smelt smørret forsigtigt.
    2. Skræl kartoflerne.
    3. Skær kartoflerne i 2-3 mm tykke skiver på køkkenmaskine eller med en skarp kniv.
    4. Tør kartoffelskiverne i et rent viskestykke og læg dem i en stor skål.
    5. Smelt smørret ved svag varme så det bliver flydende, men ikke brunt.
    6. Hæld det smeltede smør, evt. krydderurter og salt og peber over kartoflerne og vend dem grundigt, så de bliver smurt på alle sider. Det er lettest med hænderne (brug handsker).
    7. Læg kartoflerne et smurt, ovnfast fad på 20×30 cm (eller i flere mindre firkantede fade) – læg et tyndt lag ad gangen, og læg næste lag lidt forskudt.
    8. Læg et stykke bagepapir på overfladen og pres med pladen kartoflerne ned og godt sammen.
    9. Fjern plade og bagepapir igen.
    10. Bag kartoflerne i ovn i 45 min ved 170° (varmluft) til kartoflerne netop er møre. Prøv efter 45 min med en kødnål/grillspyd om de er møre, og derefter hver 15 minutter til de er møre.
    11. Læg bagepapir og plade ovenpå, og derefter noget tungt for at presse pladen ned – og stil på køl i mindst 6 timer, gerne en dag eller to.
  2. 1 time før servering
    1. Varm ovnen op til 230° varmluft.
    2. Tag kartoflerne ud, og skær dem i 6-7 cm store firkanter med en skarp kniv.
    3. Sæt firkanterne på bagepapir på en plade med lidt afstand og bag dem i den varme ovn i 10-12 min til de er sprøde og brune i kanterne. Brug evt. grill et par minutter, hvis de ikke bliver brune.
NÆRINGSINDHOLD PR. 100 G PR. X (188 G)
Energi 446 kJ 838 kJ
Fedt 3,9 g 7 g
Mættede fedtsyrer 2,4 g 4,5 g
Kulhydrat 15,2 g 29 g
Sukker 1,2 g 2,3 g
Protein 2,0 g 3,8 g
Salt 1,2 g 2,3 g

gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *