En frisk kage med rabarber og marcipan, hvor dejen kan laves dagen før så kagen kan samles og bages et par timer før servering. Smager godt med Vaniljecreme med skyr.
Dessert. 1 X = 1 kage på ca. 1.200 g (uden creme), til 8-10 kuverter
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| MøRDEJSBUND | ||
| 125 | Hvedemel | 11 % |
| 50 | Flormelis | 4 % |
| 90 | Smør | 8 % |
| 20 | Æg, blomme (der er ca. 20 g i en æggeblomme) | 2 % |
| FYLD | ||
| 600 | Rabarber, bund og top skåret af, resten delt i 2 cm stykker på skrå | 51 % |
| 100 | Sukker | 8 % |
| 6 | Ingefær, revet meget fint | 1 % |
| 150 | Marcipan | 13 % |
| 45 | Mandler | 4 % |
| 1.186 | SAMLET VÆGT |
- Mørdejsbund (kan laves dagen før)
- Sigt mel og flormelis ud på en bordplade og hak det kolde smør i (brug gerne køkkenmaskine – det må ikke blive varmt).
- Saml med 1 tsk vand og æggeblommen, pak i film og stil på køl i mindst 2 timer.
- Samling
- Klargør rabarberne, skær dem i 2 cm stykker og bland dem med sukkeret i en skål.
- Skræl ingefæren og riv 1 cm meget fint og bland godt.
- Kom mandlerne i kogende vand i 30 sek. og derefter i iskoldt vand og smut skindet af fra den tykke ende. Skæres i tynde skiver.
- Skær mørdejen i tynde skiver og fordel dem i metalformen
- Skær marcipanen i tynde skiver og fordel den oven på mørdejsbunden.
- Hæld rabarberblandingen over bunden og drys mandlerne på.

- Læg bagepapir og derefter staniol over formen. *)
- Bagning
- Varm ovnen op til 190° varmluft.
- Bag i 30 min (35 min hvis kold).
- Fjern papir og folie og bag i yderligere 15 min.
*) Kan vente et par timer på køl her, hvis det passer bedre
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (1.186 G) |
|---|---|---|
| Energi | 1.020 kJ | 12.097 kJ |
| Fedt | 12,2 g | 145 g |
| Mættede fedtsyrer | 4,7 g | 56 g |
| Kulhydrat | 28,0 g | 332 g |
| Sukker | 19,1 g | 227 g |
| Protein | 4,5 g | 53 g |
| Salt | 0,1 g | 1,2 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.
