En rødkål med knas og bid i kålen. Er god til and i alle former eller flæskesteg.
Tilbehør, 1 X = 1 kuvert på ca. 100 g (beregn mindre, hvis der er flere former for tilbehør).
1 X start g
111
Svind %
1 X slut g
105
X
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| 320 | Rødkål i både der er skåret i 1-2 mm skiver | 72 % |
| 40 | Andefedt (eller olie) | 9 % |
| 20 | Honning | 5 % |
| 24 | Valnødder uden skal (1 valnød uden skal vejer ca 5 g) | 5 % |
| 40 | Æbleeddike | 9 % |
| 444 | SAMLET VÆGT |
- Smelt andefedtet i en meget stor gryde (lav evt. rødkålen i flere portioner, så kålen ikke begynder at koge, fordi der ikke kan komme varme nok på).
- Kom rødkålen i når gryden er meget varm.
- Svits ved fuld skrue og under omrøring i 4 minutter
- Tilsæt eddiken og lad den koge meget ind (dampe væk) i 3 minutter
- Tilsæt honning og nødder og svits i endnu 1 minut
- Smag til med (ret meget) salt og peber
- Drys evt. ved servering med lidt ekstra hakkede valnøddekerner.
En friskere variant er Rødkålssalat med granatæble og figen.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (111 G) |
|---|---|---|
| Energi | 632 kJ | 702 kJ |
| Fedt | 12,5 g | 14 g |
| Mættede fedtsyrer | 6,0 g | 7 g |
| Kulhydrat | 7,0 g | 8 g |
| Sukker | 6,2 g | 7 g |
| Protein | 1,8 g | 2,0 g |
| Salt | 0,0 g | 0,0 g |