Man ser sjældent squash/courgette-blomster, men hvis de er der, så prøv. Det er ikke svært, og gæsterne har aldrig prøvet det før. (Og det smager supergodt.)
Forret, snack, tilbehør, 1 X = 1 kuvert på ca. 50 g.
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| DEJ | ||
| 30 | Hvedemel | 3 % |
| 45 | Vand | 5 % |
| 66 | Æg, helt (der er ca. 55 g i et stort æg) | 7 % |
| BLOMSTER | ||
| 180 | Squashblomster, store og helt friske | 19 % |
| 300 | Spinat | 32 % |
| 90 | Ricotta | 10 % |
| 30 | Parmesan, frisk revet | 3 % |
| 66 | Æg, helt (der er ca. 55 g i et stort æg) | 7 % |
| STEGNING | ||
| 120 | Olivenolie til stegning | 13 % |
| 927 | SAMLET VÆGT |
- Pisk dejen sammen af mel og koldt vand (brug en melryster). Pisk de to æg i og lad dejen hvile mindst en halv time (mens resten laves).
- Skære squashblomsterne op (vend bund i vejret og skær et snit fra bunden og ned langs blomsterbladet) og fjern blomsterstanden i bunden af blomsten. Skyl evt. blomsterne og dup dem forsigtigt tørre.
- Skyl spinat, fjern stilkene og blancher dem i nogle minutter i det vand der hænger ved indtil bladene falder sammen. Hæld i dørslag, tryk vandet ud med bagsiden af en ske, og hak det groft.
- Bland spinat/bede med ost og æg og smag til med salt og peber
- Fyld blandingen forsigtigt i blomsterne og luk dem igen (tryk dem let sammen og sno dem evt. let) – det gør ikke noget at der er revner eller huller i blomsterskindet.
- Varm olien godt op i en sauterpande (80% varme), vend blomsterne i dejen og steg dem gyldne 3-4 minutter (vend dem flere gange).
- Dryp af på køkkenrulle og server straks.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (232 G) |
|---|---|---|
| Energi | 771 kJ | 1.789 kJ |
| Fedt | 16,6 g | 39 g |
| Mættede fedtsyrer | 3,4 g | 8 g |
| Kulhydrat | 3,6 g | 8 g |
| Sukker | 1,0 g | 2,3 g |
| Protein | 5,1 g | 12 g |
| Salt | 0,2 g | 0,5 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.