Sushi-ris er en særlig kort ristype, der klæber (på engelsk sticky rice) så man kan klemme den sammen til en risbolle.
Hovedret, 1 X = til 1 kuvert (sushi), ca. 170 g ris.
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| RIS | ||
| 300 | Sushi-ris | 40 % |
| 375 | Vand | 50 % |
| DRESSING | ||
| 51 | Risvineddike | 7 % |
| 21 | Sukker | 3 % |
| 3,2 | Salt | 0 % |
| 751 | SAMLET VÆGT |
- Skyl risen skylles grundigt under den kolde hane indtil skyllevandet er klart.
- Opvarm eddikeken let (f.eks. i mikroovn), rør sukker og salt i indtil det er opløst. Køl af.
- Tilbered risen med vandet enten
- i en gryde: Bring i kog under tætsluttende låg. Kog i 10 min, tag af varmen (lad låget blive på) og lad det trække i 15 min, eller
- i en riskoger (tager ca. 20 min, den slår selv fra)
- Hæld risen i en flad skål (ikke metal), fordel dressingen over og rør det forsigtigt sammen med en træspatel. Køl af ved at vifte med en avis og/eller vend risen rundt indtil den har nået kropstemperatur.
- Kom et fugtigt klæde over så risen ikke tørrer ud, men lad blive ved stuetemperatur (kold ris bliver hård og falder fra hinanden).
Den færdige ris bruges (ved stuetemperatur) til f.eks. Sushi Nori og Sushi Nigiri.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (188 G) |
|---|---|---|
| Energi | 656 kJ | 1.233 kJ |
| Fedt | 0,5 g | 0,9 g |
| Mættede fedtsyrer | 0,1 g | 0,2 g |
| Kulhydrat | 33,7 g | 63 g |
| Sukker | 2,8 g | 5 g |
| Protein | 3,6 g | 7 g |
| Salt | 0,0 g | 0,0 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.
