Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuer Fisk Fjerkræ Kød Grønt Tilbehør Dessert

Brød

Islagkage


12-16 pers (ca. 3,5 kg!). Kan evt. laves i flere arbejdsgange op til 2 uger før.

 

Nøddebunde

Nougatis

Pynt

Islagkage, stykke

Tiramisu-is

  1. Nøddebunde

    1. Tænd ovnen på 125º varmluft.

    2. Smut mandlerne (efter 30 sek i kogende vand).

    3. Blend mandler og nødder.

    4. Pisk æggehviderne næsten stive og pisk sukkeret i.

    5. Vend nøddemelet i massen.

    6. Tegn 1 cirkel med springformens sider på 2 stykker bagepapir. Her er brugt en form på 24 cm (giver høj kage), men kagen er nok nemmere at skære ud i passende stykker med en form på 28 cm (større, fladere kage).

    7. Vend bagepapiret og fordel massen på de to papirer.

    8. Bag i ca. 2 timer til bundene er sprøde.

    9. Lad dem køle helt af (herefter kan de gemmes i en kagedåse en dag hvis nødvendigt).

  2. Nougat-is

    1. Varm mandler, sukker og vand i en tefalgryde under omrøring, indtil sukkeret er smeltet (først bliver det gråt, og så lysebrunt) og mandlerne "popper".

    2. Fordel det tyndt på bagepapir, og lad det køle helt af.

    3. Blend det.

    4. Bryg kaffen og lad den køle af.

    5. Smelt den bløde nougat forsigtigt, og tag den af varmen (den skal være netop flydende)

    6. Pisk æggeblommer og den kolde kaffe sammen, og rør den bløde nougat i.

    7. Tilsæt den hårde, blendede nougat.

    8. Pisk fløden stiv og vend den i.

    9. Frys på ismaskine indtil massen så stiv, at den netop kan smøres ud.

  3. Samling

    1. Islagkage på fadSæt springformen på et (frysefast) fad og forhøj siderne med en ring af bagepapir (10-15 cm høj).

    2. Læg den ene bund nederst.

    3. Smør noutgat-isen ovenpå.

    4. Smør forsigtigt solbærsyltetøjet på

    5. Slut af med den anden bund.

    6. Tildæk helt med køkkenfilm og stil i fryseren.

  4. Tiramisu-is

    1. Hak chokoladen groft (ikke blend).

    2. Pisk æggeblommer og sukker helt hvidt (tager 5 min)

    3. Rør marsalaen i mascarponen (så den bliver lidt mere flydende), og rør det hele i æggemassen.

    4. Vend chokoladen i.

    5. Frys på ismaskine indtil massen så stiv, at den netop kan smøres ud.

    6. Smør Tiramisu-isen på kagen, tildæk igen og stil i fryseren.

  5. Pynt

    1. Tag kagen ud af fryseren 30-60 min før servering (hvis den skal serveres på et andet fad, bør det have været i frysen et par timer, så kagen ikke løber ud når den tør op)

    2. Hak chokoladen fint (men ikke blend)

    3. Fordel chokoladen over kagen.

Server med espresso eller lignende stærk kaffe.

 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2024  -  Opdateret 04-02-2024