Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuerne Fisk Fjerkræ Kød

Grønt

Tilbehør

Dessert

Brød

Borrebyvej-flutes


Giver 3 flutes á ca. 350 g. OBS: Skal startes dagen før!

Hydration: 70%

 

Fordej

  • 30 g frisk hvedesurdej

  • 35 g koldt vand

  • 35 g friskkværnet og sigtet hvedemel

Brøddej

  • 100 g fordej (af ovenstående)

  • 400 g vand

  • 5 g gær

  • 600 g friskkværnet og sigtet hvedemel

  • 12 g salt

DAG 1

Fordej (om morgen)

  1. Rør delene til fordejen sammen og stil det varmt (stuetemperatur).

Brøddej: Æltning (eftermiddag)

  1. Ælt ingredienserne sammen (undtagen salt) og vent 30 min. Ælt saltet ind i dejen, og vend alle fire hjørner hver halve time, 4-5 gange i alt.

Formning og hævning (aften)

  1. Hæld dejen ud på en meldrysset plade og form dejen ved at trække en side tilbage (væk fra dejen) og derefter henover dejen til den modsatte side og tryk stykket let ned. Gentag for alle 4 sider. Træk til sidst den første side over til den modsatte side.
  2. Skub undersiden ind under dejen med en meldrysset spartel, mens du holder imod med hånden i den anden side og drejer dejen rundt 3-4 gange, så den igen får kugleform.
  3. Del dejen i 3 og rul hver del til en pølse der er 80-90% af længden på flutesformen.
  4. Smør flutesformen grundigt og drys lidt mel på formen. Læg dejpølserne i formen og drys mel på dejens overflade (så bagepapiret ikke hænger i) og dæk dejen til med bagepapiret (eller et viskestykke).
  5. Sæt det på køl i 2-12 timer, indtil 1 time før det skal bages.
     

DAG 2: Bagning (morgen) i kombi-dampovn

  1. Tag flutesformen med brødene ud af køleskabet 1 time før bagning og stil den på bordet så de får stuetemperatur.
  2. Varm ovnen op til 225°.
  3. Klip/rids i overfladen og sæt i ovnen.
  4. Giv 3 dampskud med det samme.
  5. Bag i 30-35 min og køl af på en rist.
 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2018  -  Opdateret 31-12-2017