Let at lave men med stor smag: Saftig struktur fra de revne gulerødder, sødme og lidt bitterhed fra chokoladen og knas fra nødderne. Server den lun eller kold, evt. med en kugle vanilleis eller creme fraiche 18%.
Dessert, 1 X = indhold til en 24 cm springform og rækker til 8-10 personer.

| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| KAGE | ||
| 250 | Gulerødder, skrællede og revne | 19 % |
| 200 | Smør | 16 % |
| 100 | Hasselnødder | 8 % |
| 100 | Chokolade (valrhona 70%), hakket groft | 8 % |
| 60 | Syltet ingefær (i sukkerlage), hakket groft | 5 % |
| 10 | Ahornsirup | 1 % |
| 50 | Rørsukker | 4 % |
| 220 | Æg, helt (der er ca. 55 g i et stort æg) | 17 % |
| 225 | Hvedemel | 18 % |
| 50 | Grahams- eller speltmel | 4 % |
| 10 | Bagepulver (1 tsk = 5 g) | 1 % |
| PYNT | ||
| 10 | Flormelis | 1 % |
| 1.285 | SAMLET VÆGT |
1,0 stk. 24 cm form kan rumme den valgte mængde i et 4 cm tykt lag.
- Tag smørret ud af køleskabet, så det kan blive blødt.
- Tænd ovnen på 165º varmluft.
- Rist hasselnødderne på en tør pande (vend ofte) til de bliver mørke men ikke sorte. Hæld dem over i et viskestykke og gnid skindet af. Hak dem groft.
- Pisk ahornsirup, sukker og smør til sukkeret ikke knaser mere.
- Pisk æggene i et ad gangen (det skiller let!).
- Sigt mel og bagepulver i en anden skål og vend det i æggemassen sammen med resten af ingredienserne.
- Hæld i en springform (tefal eller smurt) og bag i varmluftovn ved 165º i ca. 45 min til kagen er fast.
- Lad kagen køle af i formen.
- Kom flormelis i en sigte og sigt det over kagen (rør rundt med en ske i sien) – start ude i siderne.
- Tag den forsigtigt ud af formen og læg den på en fad.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (1.285 G) |
|---|---|---|
| Energi | 1.439 kJ | 18.491 kJ |
| Fedt | 21,9 g | 281 g |
| Mættede fedtsyrer | 10,7 g | 137 g |
| Kulhydrat | 30,0 g | 386 g |
| Sukker | 13,7 g | 176 g |
| Protein | 6,2 g | 80 g |
| Salt | 0,5 g | 6 g |
gugge.dk har indhold fra “det gamle” gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet og Gugge har smagt siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk der henvender sig til professionelle køkkener, som han hjælper med at bruge lavtemperatur-tilberedninger som et praktisk redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
Karsten står desuden bag sousvide20.dk der er et gratis supplement til Karstens 3 bøger om sous vide.
(C) Copyright Gugge og Karsten Tanggaard, 2001-2026.
